Navigation Menu+

Trafikulykke med vilje?

Jeg var i dag vidne til et trafikuheld, heldigvis var det ikke slemt, og der skete ikke noget personskade. Selvfølgelig var der en bil eller to der fik lidt buler og ridser, men det er alt sammen kun materielt og kan erstattes, hvis der ellers er forsikring på det.

Det fik mig til at tænke på noget jeg oplevede for lang tid siden. Det var i udkanten af København, nærmere betegnet Vanløse, hvor jeg først ser at en billist foretager en overhaling, og derefter trækker ind for den bil der lige er blevet overhalet. Den nu forankørende billist, trækker måske lige tidligt nok ind foran den anden bil, og det har den anden billist åbenbart følt sig provokeret af. Fordi der gik ikke mange øjeblikke før at den nu bagerste af de to billister trak ud i overhalingsbanen for at overhale ham, der lige havde overhalet. desværre nøjes billisten ikke bare med at overhale, han kører faktisk direkte ind i siden på den anden bil, og ikke kun 1 gang, men 2 gange, hvorefter han overhaler og trækker ind foran ham.

trafikulykkeJeg ser ikke hvad der sker efterfølgende, men det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan det ville kunne udvikle sig, når de to billister først er steget ud af deres biler. Man må håbe at de havde deres forsikringer i orden, og de efter deres højst sandsynlige skænderi havde fornuft nok til at tale normalt sammen og udveksle oplysninger.

Det kan også sagtens tænkes at de aldrig nået så langt, fordi politiet er kommet på tværs. Måske har der været et vidne som har ringet til dem, og sagt at de skulle skynde sig inden det udviklede sig til et regulært slagsmål. Det er ikke svære at forestille sig. Vi ved alle sammen hvor store folk kan være når de sidder bag rattet, og hvor hidsige folk kan blive i øjeblikket. Heldigvis ved de fleste af os også at det ikke kan betale sig at gøre noget dumt, og at det bedre kan svare sig at køle ned, og derefter tage diskussionen. Lad os håbe at det samme gælder for de to pågældende billister.

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *