Navigation Menu+

Selvstændig sammen med andre

Der kan være mange bekymringer i forhold til at skulle tage springet som selvstændig. For mange vil den økonomiske usikkerhed nok være den største, men andre faktorer som regnskab og salg kan også virke frygtindgydende at skulle stå for på egen hånd. Der kræves derfor et særligt drive, hvilket skal vise sit værd, når mange virksomheder efter et år må dreje nøglen om. Men for de, der klarer det, er det en drøm, der går i opfyldelse. Så betyder sene aftentimer med bogføring og evindelige tankespind om produktudvikling knap så meget.

SelvstændigSom selvstændig er man kun sig selv
En tredje ting i det nye liv, man lever som selvstændig, kan dog komme som en overraskelse for mange: Ensomheden. Hvis du er helt alene om at realisere din idé eller arbejder som freelance konsulent eller lignende, er der pludselig en verden til forskel på at indgå i en fast social konstellation på en arbejdsplads og som selvstændig at sidde mutters alene ved dit skrivebord og tænke store tanker. Selv kaffen bliver drukket i stilhed.

For nogle vil dette ikke være et negativt element i pakken. Andre vil også med det samme have så mange eksterne berøringsflader, at det langt fra føles ensomt. Andre igen vil derimod savne det sociale fællesskab med det samme og for de personer, kan det alene være grund til ikke at forfølge drømmen om at blive selvstændig.

Søg den sociale kantakt
Heldigvis er der flere alternativer, hvis du vil være selvstændig uden at sidde helt alene. For det første er det efterhånden blevet meget almindeligt at tage den bærbare computer under armen og tilbringe en hel dag på en café, hvor man ved siden af arbejdet serviceres med kaffe og frokost og måske falder i snak med et par andre gæster. Faste relationer finder man nok ikke her og det kan selvfølgelig også blive bekosteligt i længden.

Selvstændig3Kontorfællesskaber blomstrer op
En anden mulighed er derfor at se sig om efter en plads på et af de mange kontorfællesskaber, som skyder op i øjeblikket. Om tendensen skyldes, at der bliver flere iværksættere i Danmark vides ikke. En anden årsag kan også være, at det for en del folk er blevet lettere at tage arbejdet med ud. Om det så er en fuldtidsbeskæftigelse eller en stor hobby, er ikke så afgørende. Faktum er i hvert tilfælde, at de findes og særligt i storbyerne er der mange at vælge imellem.

Fællesskab med mange muligheder
Fordelen ved at indlogere sig i et kontorfællesskab er naturligvis, at du her kan stille dit behov for social kontakt. Derudover giver det dig også i højere grad fornemmelsen af at ”gå på arbejde”, hvis det er noget, du søger. Altså at møde op og tage hjem for at holde fri.
Som en sidste positiv ting ved at være del af et kontorfællesskab er mulighederne for at skabe noget forretning sammen. Med mange folk samlet kan du eventuelt indgå i forskellige partnerskaber, hvor flere går sammen om en opgave eller hvor du også tilbyder dine ydelser til andre på kontoret.

Overvej dine behov
Hvis du er selvstændig og vil på jagt efter et godt kontorfællesskab, kan det være en god idé at overveje, hvad dine primære behov er, inden du vælger et sted. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan fællesskaberne er sat sammen – for eksempel indenfor en enkelt branche eller på tværs af alle erhverv – eller om det overvejende er enkeltpersoner eller mere etablerede firmaer, som ofte har nok i deres eget.

Prøv stedet af
Mange steder vil du nok som udgangspunkt få lov at prøve stedet enten en dag helt gratis eller en kortere perioder, for eksempel en måned, hvor du kun binder dig for denne periode. Herefter vil du med al sandsynlighed have en bedre fornemmelse af, om præcis dette kontorfællesskab er noget for dig eller om du skal lede videre, så du også som selvstændig kan føle at du er sammen med andre.

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *